Sponsorgaver til sildegildet 2024

Årets sildegilde blev afholdt søndag den 17. marts med højt humør og fuldt hus. Det var ikke kun den gode mad, der fik medlemmerne i højt humør, det var også den festlige musik og spændingen om, hvem der blev de heldige vindere af en eller flere sponsorgaver.

Tusind tak til alle, der støttede vores forening med sponsorgaver til lotteriet. Overskuddet går ubeskåret til Vindeby-Onsevig Borgerforening og driften af Vindeby Forsamlingshus.